Gussagårdens historie
Gussagårdens Historie
Stedets historie kan føres tilbage til midten af 1500 tallet hvor de første slog sig ned på stedet.
I 1700 tallet var Gussa Svenstorp vokset til en meget stor gård, med både skovbrug og kvæg. Et ganske stort folkehold sørgede for gårdens daglige drift og vedligehold. De stendiger man møder i skoven omkring Gussagården, er alle bygget af folkene fra Gussa.
Går man en tur over vejen foran Gussagården, kan man stadig se resterne af gårdens smedeværksted, som lå i sikker afstand af gården.Når folkeholdet skulle kaldes hjem, brugte man den store klokke som stadig hænger i sit lille klokkehus, på taget af den gamle hestestald (nu garage).
I 1700 tallet var Gussa Svenstorp vokset til en meget stor gård, med både skovbrug og kvæg. Et ganske stort folkehold sørgede for gårdens daglige drift og vedligehold. De stendiger man møder i skoven omkring Gussagården, er alle bygget af folkene fra Gussa.
Går man en tur over vejen foran Gussagården, kan man stadig se resterne af gårdens smedeværksted, som lå i sikker afstand af gården.Når folkeholdet skulle kaldes hjem, brugte man den store klokke som stadig hænger i sit lille klokkehus, på taget af den gamle hestestald (nu garage).
Gårdens tilbygninger er der ikke adgang til for gæster, men de kan nævnes her.
-Modsat stuehuset ses den store lade med de enorme porte, man brugte laden til at tørre hø og senere også halm. Portene har den størrelse, fordi de passede med et stort læs hø, man kunne dermed kører direkte ind, uden den tidskrævende omlæsning.
-Til venstre for stuehuset er der nu garage, denne bygning var før delt op til hhv. folkehold og hestestald. -Th. for stuehuset var den gamle kørerport til hestevogne, oppe under dets tag var der et stort kornloft.
Går man en tur ned bag gården, kan man se, at nogle af bygningerne har en under etage som ikke kan ses fra gårdspladsen. Således er der under laden en stor stald, hvor der var plads til kvæg, grise og geder. og under vognporten var der endnu en stald, denne til får og bagerst i denne bygning var der indrettet til høns og duer.
-Modsat stuehuset ses den store lade med de enorme porte, man brugte laden til at tørre hø og senere også halm. Portene har den størrelse, fordi de passede med et stort læs hø, man kunne dermed kører direkte ind, uden den tidskrævende omlæsning.
-Til venstre for stuehuset er der nu garage, denne bygning var før delt op til hhv. folkehold og hestestald. -Th. for stuehuset var den gamle kørerport til hestevogne, oppe under dets tag var der et stort kornloft.
Går man en tur ned bag gården, kan man se, at nogle af bygningerne har en under etage som ikke kan ses fra gårdspladsen. Således er der under laden en stor stald, hvor der var plads til kvæg, grise og geder. og under vognporten var der endnu en stald, denne til får og bagerst i denne bygning var der indrettet til høns og duer.
Foran gården på den modsatte side af vejen, var der en stor have med frugt buske og et flad stykke til kål og kartofler. Desuden var her plantet en del træer som hvert år blev stynet..og dermed kunne forsyne gården med træ til planker mm.
Gussagården var dermed et selvforsynende samfund. Flere af husene i nær området, er oprindelig udstykket til folk fra Gården, der dermed fik deres egen bolig. enkelte med et lille stykke skov til.
Skov er og var særdeles vigtig.Det var både en indtægtskilde og en pensions opsparing. Man skulle have noget at tære på og noget til næste generation.
Ved skovene er der særlige love som kan føres langt tilbage. fx. ved fældning -brand-storm mm. er der genplantningspligt. dvs. man genplanter samme antal som man fjerner.
Gussagården var dermed et selvforsynende samfund. Flere af husene i nær området, er oprindelig udstykket til folk fra Gården, der dermed fik deres egen bolig. enkelte med et lille stykke skov til.
Skov er og var særdeles vigtig.Det var både en indtægtskilde og en pensions opsparing. Man skulle have noget at tære på og noget til næste generation.
Ved skovene er der særlige love som kan føres langt tilbage. fx. ved fældning -brand-storm mm. er der genplantningspligt. dvs. man genplanter samme antal som man fjerner.
